Alletiders Kunst 2018 på Havnen i Nykøbing Sj

AKIO-Aktive Kunstnere i Odsherred åbnede udstillingen med fernisering lørdag den 9. juni kl. 14.00.

 

Ferniseringen på åbningsdagen trak mange gæster og en oplagt Gitte Hededam, formand for Kultur- og Folkeoplysningsvalget i Odsherred Kommune holdt en fin tale, hvor hun bl.a. kom ind på det flotte sammenhold, energi og virkelyst som medlemmerne i AKIO viste på den store, spændende og flotte udstilling . Gæsterne kunne efterfølgende nyde en lille forfriskning, samt lidt snack og samtidig høre dejlig og god jazz musik ved Doxy jazz trio’en, som spillede til stor glæde og gæster og udstillere. 

Mange tusinde gæster har i årenes løb besøgt udstillingen, som viser et stort og varieret udpluk af hvad medlemmerne arbejder med, og igen i år har medlemmerne skabt en fantastisk flot udstilling. De 63 udstillere ved sommerens udstilling, bidrager alle med værker, som beriger og begejstrer med oplevelser for alle. I år er der flere nyheder på tegnebrættet, så glæd dig til sommerens udstilling der rummer mange forskellige kunstarter.

Udstillingen udmærker sig ved at spænde fra malerier til keramik, foto, patchwork, tegning, smykker, postkort og andre spændendende unikaer så som smukt forarbejdet træting og fantasifulde flotte lædermasker. 

Det ses tydeligt, at den store interesse for kunst i Odsherred også gælder AKIO’s udstilling i Den Grå Hal. De besøgende viser stor begejstring for de alsidige værker, og der er ros og klap på skulderen til udstillerne for den flotte, farverige og lyse udstilling.

AKIO - Aktive Kunstnere i Odsherred er en kunstforening der sidste år fejrede 10 års jubilæum med en stor jubilæumsfest på Lyngkroen. AKIO har i dag 107 medlemmer, eget foreningshus på Banen i Nykøbing Sj. og som hvert år står for en af sommerens store kunstattraktioner, nemlig udstillingen i Den Grå Hal på Havnen i Nykøbing Sj.

Udstillingen ALLETIDERS KUNST 2018 kan opleves frem til og med den 25. august 2018. Der er åbent alle dage fra kl. 11-17, der er gratis entre og frisk kaffe på kanden, lyder det fra bestyrelsen.

Klik på pilene og se billeder fra ferniseringen....